Økologisk Ekstra Jomfru Olivenolie

"Det er, som man fornemmer solskin, skønhed og velvære i hver en dråbe"

Målet med olivenolien fra Petrés er at bringe et stykke af Middelhavets varme og skønhed ind i de danske hjem. I olien kan du smage den frodige natur på skråningerne, føle den varme sol, der bager ned over træerne – og fornemme den velvære, der kendetegner et liv på Kreta.

Køb Petrés Olivenolie

Du kan købe Petrés økologisk ekstra jomfru olivenolie i 4 forskellige størrelser. Derudover har vi sammensat 2 sæt af den samme gode olivenolie. Her sparer du lidt, hvis du køber en stor dunk sammen med en mindre flaske, som du kan fylde op.

Friske oliven på træ

Olivenolie fra Petrés

- er udvundet af sorten Koroneiki

Olivenolien fra Petrés er udvundet af olivensorten Koroneiki. Denne sort bærer små oliven med et meget højt olieindhold. Olivenolien, der udvindes fra disse oliventræer, har en dejlig frisk, frugtagtig og let peberagtig smag med noter af frisk græs og urter. 

Koroneiki-oliven er en ældgammel olivensort, der trives i Middelhavsområdets varme klima. Den findes især på Kreta, hvor den er kendt for sin høje kvalitet og regnes ofte som en af de bedste olivensorter i verden. Derfor er den især velegnet til Ekstra Jomfru Olivenolie.

 

Koroneiki-oliven er fyldt med næringsstoffer, og olivenolie fra disse oliven er rig på antioxidanter og især polyfenoler, som giver olien en række antiinflammatoriske og sundhedsmæssige fordele.

Du kan opleve, at olivenolien fra Petrés, der købes i starten af året, kan være lidt stærk i smagen og krads i halsen, hvis du spiser den rent. Dette skyldes, at den er høstet i november, og derfor er der mange polyfenoler i olivenolien. Den stærke smag og polyfenolniveauet aftager langsomt over måneder og år, men olivenolien kan sagtens være god i længere tid – især hvis den opbevares korrekt i mørke glasflasker eller dåser væk fra direkte sollys og varme.

Olivenolie fyldes paa flasker
olivenolie etiketter sættes på

Der findes ca. 500-600 olivensorter i verden, hver med sin unikke profil. Ligesom vin, er olivensorterne lige så forskellige som druesorter, da deres karaktertræk formes af klima, jordbund og dyrkningsteknikker. Derfor handler det om at vælge en olivenolie, man kan lide, på samme måde som man vælger vin, baseret på sin personlige smag.

Med økologisk Ekstra Jomfru Olivenolie fra Petrés får du en olivenolie, der ikke er for tung eller for mild. Den har en fyldig, men afrundet smag, der gør den velegnet til salater, brød, grillet kød og grøntsager.

Indkøbskurv
Scroll to Top